<< Tilbage

Produkter


Her kan du læse nyheder, pressemeddelelser, invitationer til demo og aktivitetsdage m.v.

Den 13. februar 2011

Golf i Bella

ilovegolf.dk havde flere konkurrencer på Golf i Bella - en af dem var at gætte hvor mange bolde, der var i en krukke. Svaret er 68. Der er besked på vej til vinderen samt vinderne i juniorkonkurrencerne.

Den 6. januar 2011

Golf i Børnehøjde - se artiklen på golf.dk eller læs nedenfor


Igen i år får de yngste golfspillere deres eget område på golfmessen i Bella Centret

For fjerde år i træk står ilovegolf.dk bag det store juniorområde, som traditionen tro er en del golfmessen i Bella Centret.

Juniorområdet kan byde på en ni-hullers ”bane”, hvor der kan chippes, puttes og drives, og
der er naturligvis både præmier til de bedste og trøstepræmier til alle andre.

Trænerne fra Dansk Junior Golf Akademi kommer forbi juniorområdet både lørdag og søndag kl. 11 og 14, hvor de vil tage en snak med børn og forældre og give ungerne lidt tips. Dansk Junior Golf Akademi er et talentprojekt under ledelse af Peter Thomsen for unge golfspillere i hele landet.

Juniorområdet er åbent i hele messens åbningstid og der vil være konkurrencer for både børn og forældre.

Juniorområdet er placeret ved udslagsstederne i hal A. Messen finder sted i weekenden 11 – 13. februar

Golf i Bella er en del af feriemessen Ferie i Bella, der finder sted i weekenden 11 – 13. februar
2011.


----------------------------------------------------------------------------------

Den 28. december 2010

ilovegolf.dk står igen bag juniorområdet på Golf i Bella 2011

Traditionen tro står ilovegolf.dk igen i 2011 bag et stort juniorområde på Golf i Bella. Juniorområdet vil være åbent alle dage i messens åbningstid og alle børn - uanset alder og erfaring - er meget velkomne til at komme og chippe og putte. Læs mere om Golf i Bella på www.golfibella.dk

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Den 15. december 2010

Bestil senest den 20. december

Postdanmark garanterer levering inden jul på pakker sendt senest den 20. december, så det lover vi også. Du kan bestille helt til mandag den 20. december kl. 16.

Erfaringen siger os dog, at pakker sendt de følgende dage (d.v.s. den 21. og 22. december i år) også når frem, men vi kan ikke love det.

Det er også muligt at afhente varer hos os i Hørsholm frem til den 22. december efter nærmere aftale.

Den 30. november 2010

Køb et gavekort, hvis du er i tvivl!

Det er ikke altid nemt at vælge den perfekte julegave. Hvis du er i tvivl kan et gavekort være en god løsning. Du vælger beløbet og modtageren har frit valg blandt vores mange varer.

Ved køb af gavekort på 500 kr. og derover lægger vi DVD'en "Golf4Kids med Iben, Ben og Steen Tinning" med uden beregning. Ved køb af gavekort på mindre beløb lægges en lille pose tees med.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Den 30. november 2010

Julegaver byttes til den 7. januar 2011

Vi synes det skal være trygt at købe julegaver på nettet og har selvfølgelig udvidet vores bytte- og returret, så julegaver kan byttes til 7. januar 2011.

Vi bytter gerne til en anden størrelse, en anden vare eller giver pengene retur, hvis det er ønsket.

---------------------------------------------------------------------------------

Den 7. november 2010

FunGolf med Dansk Junior Golf Akademi

Søndag den 14. november inviterer vi børn mellem 5 og 10 år til et par timers FunGolf med Peter Thomsen fra Dansk Junior Golf Akademi i Indoor Golf Learning & Performance Center i Kokkedal. Forældre er velkomne til at blive og se Indoor centrets faciliteter.

Peter Thomsen og www.ilovegolf.dk står i samarbejde bag arrangementet, som henvender sig til drenge og piger mellem 5 og 10 år, som spiller golf eller har lyst til at prøve at spille golf.

Vi stiller golfudstyr til rådighed, for de børn, der ikke har prøvet at spille før, eller ikke råder over et golfsæt.

Bag konceptet FunGolf står Danmarks bedste juniortrænere i Dansk Junior Golf akademi. Akademiet forstår at motivere børnene via leg og er enestående på sit felt.

Tilmeld dit barn eller barnebarn til Anders Vestergaard fra ilovegolf.dk på av@ilovegolf.dk – arrangementet er gratis og tilmelding foregår efter først-til-mølle princippet. Det er muligt at tilmelde sig holdet kl. 9-11 eller 12-14. Ved overtegning oprettes en venteliste til næste juniordag med Peter Thomsen.

Du bedes ved tilmeldingen oplyse barnets alder, højde, evt. tidligere erfaring samt om I medbringer udstyr eller ønsker at låne på dagen.

Der vil efterfølgende være mulighed for at tilmelde sig FunGolf, som foregår hver søndag mellem 10 og 11.30. I vintersæsonen i Indoor Golf Learning & Performance Center i Kokkedal og i forårs- og efterårssæsonen på Nivå Golf.

Arrangementet foregår på adressen Fredtoftevej 19, 2980 Kokkedal.

 

FunGolf er første niveau i Dansk Junior Golf Akademi, som er et talentprojekt for unge golfspillere i hele landet under ledelse af Peter Thomsen.

www.ilovegolf.dk er ejet af Anders Vestergaard, som er tidligere elitegolfer.  ilovegolf.dk er en webbaseret shop med golfudstyr til juniorer, damer og herrer.

ilovegolf.dk’s juniorafdeling, JuniorGolfShop.dk, er Danmarks førende indenfor golfudstyr, tøj, sko og tilbehør til juniorer.

Indoor Golf Learning & Performance Center giver dig adgang til brug af 700 kvm indendørs golftræningsfaciliteter, golfsimulatorer og fitness center, når det passer dig. 

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

09.04.2010

ilovegolf.dk åbner fredag den 9. april

Ilovegolf.dk har åbnet den flotte nye webshop med masser af lækre varer til junior, dame og herre. Shoppen er delt op i 3 afdelinger: JuniorGolfShop - DameGolfShop - HerreGolfShop.

Det er muligt at skifte mellem de 3 shops mens du handler, da varerne lægges i en fælles indkøbskurv.

Vi har fået masser af nye mærker - bl.a. Mizuno og Cleveland sæt samt Rife og Nike putters.

Der kommer løbende nye varer og gode tilbud så kig forbi, du kan kan garanteret finde noget, du kan bruge.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Pressemeddelelse 26.03.2010

”Golf i børnehøjde”

 

Stor tilstrømning til junioraktivitetsdag i Kokkedal

Mange børn og forældre tog søndag d. 21 marts imod tilbuddet om at deltage i en junioraktivitetsdag for de 5–12 årige, arrangeret af JuniorGolfShop.dk og Dansk Junior Golf Akademi i samarbejde med Indoor Golf Learning & Performance Center i Kokkedal.

Anders Vestergaard fra JuniorGolfShop.dk fortæller ” Det var en fornøjelse, at have 50 børn og et tilsvarende antal forældre og bedsteforældre til vores første junioraktivitetsdag. Børnene var utrolig motiverede og var gerne fortsat udover de 2 timer, der var afsat til de to hold om formiddagen og eftermiddagen.”

”Peter Thomsen fra Dansk Junior Golf Akademi og Brian Akstrup forstår virkelig, at kombinere leg og golf. Det er ikke tilfældigt at Peter bærer prædikatet Danmarks bedste juniorgolftræner” siger Anders Vestergaard, der tilføjer at der er planer om at gentage junioraktivitetsdagen til sommer, som så bliver en udendørs aktivitetsdag.

Mange af børnene tilmeldte sig efterfølgende til det træningshold, som Peter Thomsen hver søndag mellem kl. 10 og 11.30 afholder hos Indoor Golf i Kokkedal. Træningen flyttes meget snart uden for og så bliver det træningsfaciliteterne i Nivå Golf, der lægger græs til dansk golfs kommende talenter.

For yderligere information kontaktes : Anders Vestergaard, jv@juniorgolfshop.dk

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

JuniorGolfShop.dk er Danmarks førende webbutik med golfudstyr, tøj, sko og tilbehør til juniorer. JuniorGolfShop.dk er en del af Ilovegolf.dk, som forhandler golfudstyr til juniorer, damer og herrer.

Dansk Junior Golf Akademi er et talentprojekt under ledelse af Peter Thomsen for unge golfspillere i hele landet.

Indoor Golf Learning & Performance Center giver dig adgang til brug af 700 m2 indendørs golftræningsfaciliteter, golfsimulatorer og fitness center, når det passer dig.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Pressemeddelelse 12.02.2010

Invitation til Junior Aktivitets Dag

Mange golfklubber optager først juniorer når de er 9–10 år. Derfor må mange forældre klare børnenes første udslag og put på egen hånd. Men nu der er hjælp på vej da www.JuniorGolfShop.dk og Dansk Junior Golf Akademi i samarbejde med Indoor Golf Learning & Performance Center i Kokkedal søndag d. 21. marts inviterer til en junioraktivitetsdag for juniorer i aldersgruppen 5–12 år hos Indoor Golf Learning & Performance Center, Fredtoftevej 19, 2980 Kokkedal.

På dagen vil der være mulighed for at tilmelde juniorerne til træning hos Danmarks førende juniorgolftræner Peter Thomsen fra Dansk Junior Golf Akademi. Træningen finder sted hver søndag mellem kl. 10–11.30.

Program - formiddags hold:

09.00 – 09.10 Velkomst og introduktion til dagen

09.10 – 09.20 Inddeling i hold

09.20 – 11.00 Leg, aktiviteter og undervisning på de forskellige stationer

11.00 – 11.30 Afslutning og mulighed for tilmelding til træningshold

Program - eftermiddags hold:

15.00 – 15.10 Velkomst og introduktion til dagen

15.10 – 15.20 Inddeling i hold

15.20 – 17.00 Leg, aktiviteter og undervisning på de forskellige stationer

17.00 – 17.30 Afslutning og mulighed for tilmelding til træningshold

Tilmelding er gratis efter først-til-mølle princippet til JuniorGolfShop.dk på jv@juniorGolfShop.dk. I bedes ved tilmeldingen oplyse kontaktdata, barnets alder, højde, evt. tidligere erfaring samt om I medbringer udstyr eller ønsker at låne på dagen.

Ved overtegning laves en venteliste til næste junioraktivitetsdag.

Det vil på dagen være muligt at se og købe/bestille en del af JuniorGolfShop.dk’s sortiment – primært udstyr, tøj og sko.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

JuniorGolfShop.dk er Danmarks førende web butik med golfudstyr, tøj, sko og tilbehør til juniorer. JuniorGolfShop.dk er en del af Ilovegolf.dk, som forhandler golfudstyr til juniorer, damer og herrer.

Dansk Junior Golf Akademi er et talentprojekt under ledelse af Peter Thomsen for unge golfspillere i hele landet

Indoor Golf Learning & Performance Center giver dig adgang til brug af 700 m2  indendørs golftræningsfaciliteter, golfsimulatorer og fitness center når det passer dig.

Nyhedsbrev

Vær blandt de første til at modtage nyheder og gode tilbud!
Tilbud
 
Big Max trolley net
Før: DKK 199,00
Nu: DKK 159,00
 
Ilovegolf.dk | Godthåbsvej 6 | 3060 Espergærde | Tlf. 20 89 33 99 | CVR 33723776